Kirkernes Børnekor
Med skoleåret begynder også en ny sæson for kirkernes børnekor.
Koret vil deltage ved høstgudstjenesterne, Alle Helgen, advent, skolens juleafslutningsgudstjeneste, Kyndelmisse, konfirmandgudstjenesten til foråret med flere.
Alle børn har mulighed for at være med i koret. Det kræver blot, at børnene kan læse og i det hele taget er motiverede for at deltage i undervisningen, som kirkesanger Eva Kobel står for.
Koret øver og synger både nye og gamle melodier, ligesom der efter behov er stemmetræning og nodelære. Derfor forsøges der i år med en lille opdeling af ”store” og ”små”, så alle kan få så meget som muligt ud af korprøverne.
Undervisningen foregår onsdag eftermiddag i musiklokalet på Salbrovadskolen:
2., 3. og 4. klasse: kl. 13.45 – 15.15
5. klasse og op efter: kl. 14.30 – 16.00
Det er gratis at deltage i koret. Men til gengæld forpligter det. Det vil sige, at det forventes, at man møder op til undervisningen og de planlagte arrangementer.
For nærmere oplysninger kan man kontakte kirkesanger Eva Kobel på tlf.: 64 79 20 10.
Koret efter gudstjenesten i Holevad den 17. maj 2009.
I Holevad kirke Kristi Himmelfartsdag den 1. maj 2008.
"De store piger" i forbindelse med afsløringen af Erik Brandts kors på kirkegården den 23. september 2007.
Koret efter gudstjenesten i Barløse kirke den 3. juni 2007
Koret efter høstgudstjenesten i Holevad den 18. 9. 2005