Navneændring
En person, som ønsker at ændre sit fornavn, mellemnavn eller efternavn, kan som regel få navneændringen foretaget ved at henvende sig til ministerialbogsføreren, det vil sige sognepræsten eller kirkekontoret, i bopælssognet.
For personer, der er født i Sønderjylland, gælder dog særlige regler.
Visse navneændringer kan ikke gennemføres af ministerialbogsføreren (eller personregisterføreren i Sønderjylland), men skal gennemføres af statsamtet. Ministerialbogsføreren (eller personregisterføreren) vil i disse tilfælde sende anmodningen om navneændring til statsamtet.
Blanketter til brug ved navneændring kan findes og udfyldes på personregistrering.dk (link nedenfor).
Man kan finde en liste over frie efternavne på Familiestyrelsens hjemmeside om navne.
Navn ved ægteskab
Ægtefæller beholder som hovedregel deres egne efternavne, når de gifter sig. De kan imidlertid tage hinandens mellem- og efternavne, hvis de er enige om det.
Et par, der ønsker navneændring på bryllupsdagen, skal udfylde blanketten "Navneændring på bryllupsdagen". Man kan finde og fylde blanketten på personregistrering.dk (link nedenfor).
Hvis ægtefællerne senere i ægteskabet ønsker at få samme efternavn, kan de benytte den almindelige blanket til navneændring. Den kan også findes og udfyldes på personregistrering.dk.
Gebyr for ændring af navn.
Som udgangspunkt koster det 470 kr. at få foretaget en navneændring.
Gebyret skal være indbetalt ved indgivelse af ansøgning, idet ansøgeren betaler for behandlingen af ansøgningen.
Gebyret kan indbetales på følgende 2 måder
· Via bank eller posthus. Betalingen skal ske med girokort, der kan ikke betales via Netbank. På ansøgningsskemaet ”Navneændring” på www.personregistrering.dk fremgår det kontonummer, som gebyret skal indbetales på. Dokumentationen for, at ansøgeren har indbetalt gebyret, vil være den kvittering, som ansøgeren har fået på posthuset eller i banken, og denne skal være vedlagt ansøgningen om navneændring.
· Direkte på www.personregistrering.dk. Dette gælder både hvis ansøgeren vælger at sende ansøgningen digitalt og hvis ansøgeren sender ansøgningen med almindelig post eller selv indgiver ansøgningen til personregisterføreren.
Man betaler for behandlingen af ansøgningen, og derfor tilbagebetales gebyret ikke, hvis ansøgningen ikke kan imødekommes.
Søges
der om navneændring for flere personer, skal der betales gebyr for hver ansøger.
Der skal dog kun betales ét gebyr, hvis ansøgningerne omfatter:
· ægtefæller
· ugifte samlevende eller
· søskende eller plejebørn under 18 år.
Som udgangspunkt betales der gebyr for alle ansøgninger om navneændring.
Dog betales der ikke gebyr for navneændringer, der sker i forbindelse med vielse, hvis ansøgningen er indgivet senest 3 måneder efter vielsen, eller for børn under 18 år som følge af forældrenes navneændring.
RELEVANTE LINKS: